Menu Luk

Om os

Vi har gennem de sidste 6 år, etableret og drevet tilbud til udsatte borgere i kommunalt regi.

Med etableringen af selskabet Sociale Tilbud Fyn og herunder Krisecenter Fyn, realiserer vi drømmen om at skabe præcis de tilbud vi mener der skal til, for at støtte op om trivsel og forandring for mennesker der søger og får hjælpen fra os.
Vi prioriterer at vores medarbejdere har en høj faglighed, samt et menneskesyn der betyder at vores beboere oplever sig ligeværdigt mødt i alle sammenhænge. Det betyder at du som medarbejder hos os vil få muligheden for at blive personligt og fagligt kvalificeret, og at du vil blive spejlet og guidet i mødet med borgere og kolleger. Du vil være en del af et team, hvor tryghed og trivsel er meget vigtigt, da det er forudsætningen for at du kontinuerligt kan bidrage til at udvikle egne og teamets kompetencer.

Som samarbejdspartner vil du blive mødt med respekt for den faglighed du bringer ind, samt en vilje og et engagement til at byde input og andre betragtninger velkommen. En helhedsorienteret indsats er nødvendigt i komplekse problemstillinger, hvilket betinges af en tværfaglig indsats fra både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Du vil som kvinde på Krisecenter Fyn opleve at vi vægter relationer, omsorg og individuelle hensyn på lige fod med teorier og metoder. Vi vil lytte og respektere dine ønsker og valg, og derved støtte dig til et liv med livsglæde og selvstændighed.

For os er det en livsstil at se potentiale og udviklingsmuligheder bag enhver udfordring, og du vil altid opleve tilgængelighed og nærvær i enhver indsats.

Noura og Helle

Kontakt Krisecenter Fyn