Menu Luk

Bliver du, eller en du kender, udsat for vold, kan du få hjælp fra Krisecenter Fyn, hurtigt og sikkert. 

Både telefonisk rådgivning og tilbud om ophold – også uden henvisning fra en sagsbehandler

Skriv eller ring og tal med os, så finder vi den rette løsning, på dine præmisser.

Står du i en akut situation, planlægger vi hvordan vi kan få hentet dig og dine børn – vi tilbyder hjælp til kvinder fra hele landet.

Hvis vi ikke har en plads ledig, hjælper vi med at finde et andet krisecenter til dig. 

Du kan ringe hele døgnet.

Normalt skal du oplyse dit navn, men under særlige omstændigheder, er det muligt at være anonym.

Huskeliste:
Hvis du kan nå at forberede dig, er det en god idé at huske: 

  • Slå lokalitet fra din og børnenes telefon og tablets. 
  • NemID, sundhedskort, kørekort, pas mv. 
  • Vigtige dokumenter som immigrationspapirer, opholdskort mv. 
  • Hævekort og evt. kontakter 
  • Nøgler, mobil, oplader
  • Medicin  
  • Andre ting af betydning (f.eks. foto, yndlingsbamse mv.)