FAQ - Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om bl.a. psykisk vold, tegn på vold og hvordan du kan få hjælp. Vi er her for at støtte dig – du er ikke alene.

Praktisk

Har du brug for at komme på krisecenter, kan du kontakte Krisecenter Fyn døgnet rundt på:

Døgntelefon: +45 91933300
Emailkontakt@krisecenterfyn.dk

Sikker mail: sikkermail@krisecenterfyn.dk

Du kan komme på Krisecenter Fyn, når du er fyldt 18 år.

Der er pt. en egenbetaling på 93 kroner i døgnet. I nogle hjemkommuner er der mulighed for at få nedsat eller helt fritaget beløbet, hvis du har svært ved at betale det. Vi hjælper dig gerne med at undersøge dine muligheder og søge om fritagelse.

Du har kun mulighed for at have få personlige ejendele med på krisecenteret. Måske står du i en akut situation, og derfor kan det være godt at vide, hvad det vigtigste kan være.

Vi hjælper med, at I kan få jeres vigtige personlige ejendele igen. Det er dog ikke altid muligt at få alle ønskede ejendele med. Det første, der skal prioriteres, er jeres sikkerhed.

Et krisecenterophold er et midlertidigt tilbud. Det er meget forskelligt, hvor lang tid kvinder og børn bor her. Nogle er her kun i et par uger eller måneder, andre er her i længere tid. Det kommer helt an på din situation.

Ja, det gør du. Det er en proces, vi sammen går tidligt i gang med, da det er en vigtig del af dit liv efter opholdet.

Sikkerhed

Når vi byder dig indenfor på Krisecenter Fyn, er din og dine børns sikkerhed af højeste prioritet. Krisecentret er videoovervåget og døgnbemandet, og vi har samarbejde med politiet om diverse sikkerhedsforanstaltninger. Vi foretager altid en risikovurdering for dig og din familie.

Vold

Hvis du er i tvivl, om du bliver udsat for vold, eller hvilken hjælp du har brug for, kan du læse mere om dine muligheder på siden “Er du i tvivl?”.

Psykisk vold er en form for vold, der ikke efterlader synlige mærker – men som kan være lige så skadelig som fysisk vold. Det handler om, at én person systematisk nedbryder en andens selvværd og følelsesmæssige tryghed. Det kan ske gennem kontrol, manipulation, trusler, isolation, ydmygelser eller konstante nedgørelser. Psykisk vold kan være svær at opdage – både for dem, der oplever den, og for omgivelserne – men konsekvenserne kan være dybt alvorlige.

Tegn på psykisk vold kan være mange og forskellige, men nogle af de mest almindelige er:

  • Du bliver kritiseret, talt ned til eller ydmyget – både privat og/eller foran andre.

  • Du bliver kontrolleret – fx hvem du må se, hvad du må sige, eller hvordan du skal opføre dig.

  • Du føler skyld eller skam, selv over små ting.

  • Du bliver udsat for trusler, tavshed eller følelsesmæssig kulde, hvis du ikke gør, som den anden vil.

  • Du begynder at tvivle på dig selv, dine valg og din virkelighedsopfattelse.

  • Du føler dig isoleret, bange eller “på vagt” det meste af tiden.

Hvis du kan genkende nogle af disse tegn, er det vigtigt at vide, at du ikke er alene – og at der findes hjælp.

Børn

Hvis du har hjemmeboende børn, kan de selvfølgelig komme med dig på Krisecenter Fyn. Vi tager hånd om både dig og dine børn.

Vi hjælper med kontakt til skole eller daginstitution, og sammen finder vi ud af, hvad der er bedst for dine børn og dig.

Nej – som forælder har du pligt til at skabe sikkerhed for dine børn. Så hvis der er vold i hjemmet, er det bedste, du kan gøre at fjerne dem fra det.

Hvad leder du efter?