Samarbejde med eksterne instanser

Krisecenter Fyn tildeler kvinder under ophold en koordinator til at lede behandlingsforløbet samt yde juridisk og sagsbehandler bistand ud fra en systematisk tilgang. Ved førstkommende mulighed planlægges et handleplans-møde med hjemkommunen.

Til mødet skal kvinden deltage, og der skal sammen med sagsbehandleren udfærdiges en handleplan, som løbende evalueres. Der skal ligeledes laves tydelige samarbejdsaftaler for opholdet. 

Løbende visitation

På Krisecenter Fyn har vi løbende visitationssamtaler med beboerne om deres fortsatte behov for ophold og hjælp på krisecenteret.

Sikkerhedsvurdering
Der arbejdes ud fra en tryghedsskabende og konfliktnedtrappende tilgang med indgående målgruppekendskab, herunder risikovurderinger mhp. sikkerhed for beboere og medarbejdere.

Ifm. en henvendelse eller visitering foretages altid en sikkerhedsvurdering, og evt. særlige sikkerhedsforanstaltninger planlægges med hjemkommune.

Efterværn
Ved behov for tilrettelagt efterværn kan dette etableres efter aftale mellem Krisecenter Fyn og hjemkommune.

Kontakt os

Døgntelefon: +45 91 93 33 00
Email: kontakt@krisecenterfyn.dk


Sikker mail:
sikkermail@krisecenterfyn.dk

CVR: 41 55 29 99