Individuel terapi

Den systemiske tilgang fokuserer på helheder, relationer og sammenhænge. Metoden bygger på en nysgerrighed over for, hvordan det enkelte menneske skaber mening ud fra sine egne erfaringer og livsvilkår. Vi ser familien som en helhed, hvor relationerne gensidigt påvirker hinanden. 

Det narrative perspektiv i traumeterapi er evidensbaseret og hjælper kvinder og børn med at skabe en meningsfuld forståelse af deres oplevelser. Gennem denne tilgang kan vi fremhæve færdigheder og frigøre handlekompetencer, der kan modvirke traumets negative effekter. 

Med udgangspunkt i teorier om vold arbejder vi med forståelsen af, hvordan magtudøvelse og vold kan påvirke livsudfoldelsen og trivsel i hele familien.  

Former for vold

Er du i tvivl om, hvilke former for vold der findes? Vold kan komme til udtryk på mange måder, og det kan være svært at genkende, især hvis det ikke efterlader fysiske mærker. Vold kan være fysisk, psykisk, digital, seksuel, økonomisk, materiel eller tage form som stalking. Uanset hvilken type vold du oplever, er det alvorligt, og du fortjener hjælp og støtte. På de følgende sider kan du læse mere om de forskellige former for vold og få viden om, hvordan du kan få hjælp.

Hvad leder du efter?