Hos Krisecenter Fyn tror vi på, at alle mennesker har ret til et liv uden vold – og til at blive mødt med værdighed, respekt og forståelse.
Vi er et specialiseret, døgnbemandet krisecenter for voldsudsatte kvinder og deres børn. Her tilbyder vi et trygt, beskyttet og professionelt miljø, hvor kvinder kan få støtte til at bearbejde deres oplevelser og skabe fundamentet for et nyt liv uden vold.
Ved indskrivning tilknyttes kvinden et fast team bestående af en koordinator, terapeut, sikkerhedsmedarbejder og – hvis relevant – en børnefaglig medarbejder. Sammen udarbejder vi individuelle sikkerhedsplaner og tilbyder helhedsorienteret støtte i tæt samarbejde med relevante myndigheder og aktører.
Vi har to separate afdelinger med i alt 20 pladser, og det giver os mulighed for at imødekomme forskellige behov og ønsker. Den ene afdeling er handicapvenlig, har en særlig sikkerhedssektion, og det er muligt at medbringe mindre husdyr. Alt sammen for at skabe et trygt og hjemligt ophold – både for kvinder og deres børn.
Krisecenter Fyn er godkendt efter Servicelovens § 109 og modtager kvinder fra hele landet.
Vores telefon har døgnåbent, så du altid kan få hjælp og vejledning. Normalt skal du oplyse dit navn, men under særlige omstændigheder er det muligt at være anonym.
Krisecenter Fyn er for voldsramte kvinder og børn i hele landet, med beliggenhed i Assens Kommune. Vi har hemmelig adresse for at værne om din sikkerhed.
Vores telefon har døgnåbent, så du altid kan få hjælp og vejledning.
© Krisecenter Fyn
CVR: 41 55 29 99