Når man har levet med vold, føler mange sig alene. Ensomhed, skyld og tvivl fylder – og det kan være svært at sætte ord på det, man har været igennem. I gruppeterapien opdager mange kvinder, at de ikke er de eneste med netop de følelser og oplevelser.
Gruppeterapi giver mulighed for at spejle sig i andre og finde genkendelse i hinandens historier. Det kan være en stor lettelse at høre, at andre har haft det på samme måde – og at det, du har oplevet, ikke er din skyld.
Terapeuten skaber et trygt og respektfuldt rum, hvor man kan dele, lytte og lære sammen. Der er ingen krav om, at man skal fortælle noget bestemt – det er helt i orden bare at være til stede og tage det i sit eget tempo
Mange oplever, at styrken i fællesskabet giver mod og håb.
Gruppeterapi kan både være en støtte under opholdet på krisecenteret og en vigtig del af vejen videre. Sammen med andre, der forstår, kan man begynde at genfinde tillid – til sig selv og til andre.
Hos Krisecenter Fyn hjælper vi mange kvinder. Alle udsatte for vold – enten fysisk eller psykisk. Når livet gør allermest ondt, er det vigtigt, at der er nogle, der griber én – og det er det, vi kan.
Alle kan (desværre) blive ramt af vold. Der er ingen formel for, hvem der er ekstra udsat, eller hvem der går fri. Men alle “vores” kvinder har en historie – nogle af dem deler de her.
Krisecenter Fyn er for voldsramte kvinder og børn i hele landet, med beliggenhed i Assens Kommune. Vi har hemmelig adresse for at værne om din sikkerhed.
Vores telefon har døgnåbent, så du altid kan få hjælp og vejledning.
© Krisecenter Fyn
CVR: 41 55 29 99