Digital vold foregår via telefon, computer eller andre digitale enheder. Det er en form for kontrol og overvågning, som ofte forekommer i tætte relationer – og som kan være svær at få øje på, fordi den ikke efterlader fysiske spor.
Digital vold kan være krænkende og grænseoverskridende og kan skabe en følelse af konstant overvågning og frygt. Det handler om, at en anden får magt over dit privatliv – og bruger det imod dig.
Digital vold er en reel og alvorlig form for vold. Hos Krisecenter Fyn hjælper vi dig med at genvinde kontrollen og få ro i din hverdag.
Vores telefon har døgnåbent, så du altid kan få hjælp og vejledning. Normalt skal du oplyse dit navn, men under særlige omstændigheder er det muligt at være anonym.
Krisecenter Fyn er for voldsramte kvinder og børn i hele landet, med beliggenhed i Assens Kommune. Vi har hemmelig adresse for at værne om din sikkerhed.
Vores telefon har døgnåbent, så du altid kan få hjælp og vejledning.
© Krisecenter Fyn
CVR: 41 55 29 99