Æresrelateret vold handler om kontrol, skam og forventninger – og om at opretholde familiens eller slægtens “ære”. Det er en form for vold, der ofte er forbundet med kulturelle og sociale normer, hvor kvindens adfærd opfattes som et direkte billede på familiens anseelse.
Volden kan komme fra både forældre, søskende, ægtefæller eller udvidet familie – og den kan antage mange former: fysisk, psykisk, økonomisk, digital eller seksuel. Det kan også være trusler, overvågning, isolation eller tvang.
Fælles for det hele er, at du ikke selv får lov at bestemme, hvem du er, hvem du er sammen med, eller hvordan du lever dit liv. Og det er vold.
Æresrelateret vold er ikke din skyld. Du har ret til at være dig selv – og til at leve frit uden frygt og kontrol.
Hos Krisecenter Fyn møder vi kvinder, der lever i skjul, i frygt og i tvivl. Vi tilbyder anonym hjælp og specialiseret rådgivning til dig, der står i eller flygter fra æresrelateret vold. Du er ikke alene, og der findes en vej ud.
Hos Krisecenter Fyn lytter vi – også til det, der er svært at sige højt. Vi tror på dig og støtter dig i at finde din styrke igen.
Vores telefon har døgnåbent, så du altid kan få hjælp og vejledning. Normalt skal du oplyse dit navn, men under særlige omstændigheder er det muligt at være anonym.
Krisecenter Fyn er for voldsramte kvinder og børn i hele landet, med beliggenhed i Assens Kommune. Vi har hemmelig adresse for at værne om din sikkerhed.
Vores telefon har døgnåbent, så du altid kan få hjælp og vejledning.
© Krisecenter Fyn
CVR: 41 55 29 99